Glædelig jul og godt nytår!
Der skal lyde en særlig tak til alle klubbens trænere. I spiller alle en afgørende rolle, og er med til at få dagligdagen til at spille i klubben - til stor glæde og gavn for alle vores medlemmer.
Der skal også lyde en stor tak til alle frivillige - medlemmer og forældre - der har givet en hånd med ved diverse arrangementer i årets løb. Ingen nævnt og ingen glemt. Uden jer – ingen klub!
Ligeledes skal der lyde en stor tak til klubbens mange sponsorer. I er alle med til at bidrage til at Aunslev IF forsat kan være et sundt og socialt samlingspunkt for fodboldspillere i alle aldre. Tusind tak for støtten!
Sidst men ikke mindst en tak til den øvrige bestyrelse for et godt samarbejde i 2016. Vi har nået en masse gode ting i det forgangne år, men er "heldigvis" ikke i mål endnu. Der er forsat en masse gode idéer og tanker på tegnebrættet, så 2017 bliver uden tvivl et spændende år at gå i møde!
Mange udfordringer og nye oplevelser venter, men med så mange gode mennesker i og omkring klubben, vil der med garanti være masser af fodbold i Aunslev fremover. Husk på at Aunslev I.F. ikke blot er en fodboldklub vi har, men derimod noget vi er!
Glædelig jul og godt nytår.
Mvh.
Lau Krogshede
Formand - Aunslev IF Fodbold