Julebold i Aunslev IF
Traditionen tro ligger klubben ikke helt stille i juledagene. Den 25. december kl. 10 ruller bolden på banerne i Aunslev.
Vi forstår at hygge i AIF, og i den forbindelse spiller klubbens traditioner en vigtig rolle. Derfor er der igen i år arrangeret julebold 1. juledag og selvfølgelig er ALLE er velkommende. Traditionen tro spiller vi ”ung mod gammel” og løjerne plejer at tage en god times tid.
Som altid spiller vi udendørs – uanset vind og vejr. Så husk varmt tøj og medbring gerne en gang at drikke, så vi efterfølgende alle sammen lige kan runde julekampen af i klublokalet.
Vi håber at se så mange som mulig – små som store, ung som gammel, dreng som pige.