Menu

Martin fandt målmand på Google

Jacob Skov
12. april 2016 kl. 21:19
Hvad gør man, når klubben mangler en målmand? Man finder ham da på Google!

Det lyder måske lidt atypisk, og det er der mildest talt også. Ikke desto mindre er der noget om snakken.

Evigt engagerede Martin "Gartner" havde således fået nys om, at der på Nyborg Gymnasium gik en god målmand rundt uden en klub at spille i. Navnet var Philip eller noget i den stil, og så gik jagten ellers ind.

Martin satte sig til tastaturet og søgte kombinationen "Philip" og "Nyborg Gymnasium". Det gav 5-6 hits, og så var der jo ikke andet at gøre end at starte fra en ende af. Martin greb knoglen og ringede til dem en for en. De første må have undret sig, for først efter et par forbiere var der bid.

Hvem står så mellem stængerne på AIFs førstehold i dag? Det gør såmænd Philippe, som han viste sig at hedde. Han har i øvrigt en fortid i fransk fodbold.

Hvad kan man sige...?

Det betaler sig at være ihærdig, og det er Martin i hvert fald!

Du kan se, hvordan Philippe og (nogen af) hans holdkammerater ser ud her.

Luk