Menu

Sådan gik generalforsamlingen 2016

Lau Krogshede
28. marts 2016 kl. 20:47
Tidligere på måneden var der generalforsamling i Aunslev IF Fodbold. Læs mere her og bliv klogere på hvordan aftenen forløb

Referat – Generalforsamling Aunslev IF Fodbold 2016

Dato: Mandag den 14. marts kl. 19

  1. Valg af dirigent: Lau Krogshede blev valgt til dirigent.

  1. Valg af referent: Lau Krogshede blev valgt til referent.

  1. Aflæggelse af beretning: Lau Krogshede aflagde beretning for 2015. Beretningen blev efterfølgende godkendt.

  1. Aflæggelse af det reviderede årsregnskab: Jacob Schousboe gennemgik årsregnskabet for 2015, som viste underskud på små 10.000 kr. Udover et par enkelte poster ser regnskabet rigtig fint ud. Økonomien i klubben er forsat sund. Regnskabet var godkendt og underskrevet af Thomas Beck og blev efter gennemgang godkendt.

  1. Aflæggelse af budget for det indeværende år: Lau Krogshede gennemgik kort budgettet for indeværende år. Der budgetteres med et overskud på 1.000 kr. Budgettet blev godkendt.

  1. Behandling af indkomne forslag:

- Forslag 1 ”Tilføjelse af vedtægt” (bestyrelsen)

Forslag 1 som har til formål at ”sikre” klubbens økonomi i tilfælde i nedlæggelse blev godkendt og udgør nu §14 i klubbens vedtægter.

  1. Valg af bestyrelse (min. 5 personer) (Heidi Busk og Jacob Schousboe fortsætter på 2. år)

På valg som bestyrelsesmedlemmer er:

  • Vibeke Lunde (ønsker ikke genvalg)

  • Mads Riis (ønsker genvalg)

  • Lau Krogshede (ønsker genvalg)

Bestyrelsen indstiller følgende kandidater:

  • Michael Stenfelt

Bestyrelsen havde forud for generalforsamlingen bestemt at hvis ikke andre kandidater end Michael Stenfelt meldte sig, så skal bestyrelsen forsat bestå af 5 medlemmer.

Michael Stenfelt blev valgt ind og samtidig var der genvalg til både Mads Riis og Lau Krogshede. Sammen med Heidi Busk og Jacob Schousboe udgør de nu bestyrelsen i Aunslev IF Fodbold.

  1. Valg af 2 suppleanter til bestyrelsen (Udgår - Martin Larsen og Rikke Petersen fortsætter på 2. år)

Punkt 8 udgik.

  1. Valg af 1 intern revisor (Udgår - Thomas Beck fortsætter på 2. år)

Punkt 9 udgik.

  1. Valg af 1 intern revisorsuppleant (Udgår - Jacob Skov fortsætter på 2. år)

Punkt 10 udgik.

  1. Evt.

Lau Krogshede kunne fortælle at generalforsamlingen var retmæssigt indkaldt og takkede derefter for god ro og orden. Jacob Skov tilbød sin hjælp med blandt andet klubbens Facebook side og opfordrede den nye bestyrelse til at bruge lidt mere økonomi på bestyrelsesmøderne.

Jacob Schousboe forbliver kasserer og Lau Krogshede forbliver formand. De øvrige roller fordeles på næste bestyrelsesmøde den 27. april kl. 18.30.

Luk